Udnyt pladsen i små hjem

At bo i en lille lejlighed er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Man bliver tvunget til at luge ud i sine ting og kun beholde det mest nødvendige hvis man har en større hund boende. Der er mindre arealer, der skal rengøres og man kan nogle gange blive nødt til at finde på sjove og anderledes indretningsløsninger, hvis pladsen er trang, hvilket gør at man kan ende med et mere unikt hjem, end hvis man havde store rum at boltre sig på.

Møbler som egner sig i små hjem
Hvis du har begrænset plads i din entré, kan du blive nødt til at blive lidt kreativ for at få plads til det hele. De fleste synes, det er rart at have noget at sidde på i entréen, når man skal have sit fodtøj på. I en lille entré fylder en stol eller en bænk alt for meget, så her kan det være en idé at indrette sig med et klapsæde. Således kan det slås ned, når der er brug for det, men det kan også klappes op, så det ikke fylder ud i rummet, når det ikke er i brug. Et klapsæde kan ligeledes anvendes i andre små  rum, hvor en siddeplads er oplagt for eksempel på badeværelset eller i køkkenet.

En anden type møbel som egner sig godt i små hjem, er ét som, udover dets primære funktion, indeholder opbevaringsplads. Det kan være en puf, som kan åbnes og fyldes med sengetøj elle håndklæder. Eller det kan være en sengeramme, som har indbyggede skuffer, hvor man kan gemme gamle kærestebreve, malergrej og andre ting, som man ikke har lyst til at have stående fremme.

Ting som står fremme, er noget af det, som kan medvirke til at få små rum til at fremstå rodede og stressende. Overvej at købe møbler, som skjuler nogle af dine ejendele, så de ikke virker forstyrrende for øjet. For eksempel kan det gøre en kæmpe forskel at have et skoskab i sin entre, så ens sko ikke står fremme og giver et rodet udtryk. Man kan sagtens finde et skoskab, som kan være i selv den mindste gang, bare gå efter et smalt design, hvor skoene bliver placeret lodret i dertil indrette skuffer.

© 2019 Securepet.dk . Powered by WordPress. Theme by Viva Themes.