Efter en lang dag på arbejde kommer du træt ind ad hoveddøren – og straks myldrer der et eksatisk lille væsen frem, som bare ikke kan vente med at komme ud! Det er rørende og morsomt at se, hvor glade éns kære hund eller kat kan blive over denne daglige hændelse. Samtidig kan det i mange tilfælde desværre sige noget om, hvor kedelig dagen har været for dyret – al den opsparede energi skal jo ud på en måde! Om det så er ved at bjæffe og logre, så alt i nærheden af halen bliver grundigt fejet og “tæppebanket”, eller ved at katten nærmest smyger sig rundt om benene på dig, så du ikke kan få støvlerne af.

 

Et godt dyreliv er et aktivt dyreliv, hvor der er nok at tage sig til i løbet af dagen, også når dyret er alene hjemme. Derfor bringer vi her nogle tips til at sætte fut i katte og hunde, der af den ene eller anden grund ikke kan gå udenfor på egen hånd.

 

Leg og jagt er vigtigt for selv ældre katte og hunde, og som ofte skal der ikke meget til for at få dem i gang, når man kender deres “trigger-situation” og yndlingslegetøj. Men man kender det fra sig selv – de sjoveste lege er altid dem, man leger sammen med andre! Det mest oplagte er selvfølgelig, at du har flere dyr sammen, som har det samme temperament, hvilket i denne sammenhæng vil sige, at de har det samme behov for leg og aktivitet.

Dette er desværre ikke altid muligt, og derfor er det essentielt at du planlægger lidt legemuligheder for katten og hunden, mens du ikke er hjemme. For det lidt ældre (og måske lidt dovne) dyr, vil det være ekstra godt at introducere legetøjet/aktiviteten for dyret, sådan at den på forhånd forbinder noget sjovt med legen. Har du lagt mærke til at mange katte elsker at opholde sig og snuse rundt på badeværelser? Det har muligvis noget at gøre med den dejlige varme, der ofte er – men en anden teori er, at det giver gode mulighed for rekussjerring! Prøv at fjerne tøj og andre tæper fra gulvet, så der kommer en stor glat “ishockey-bane” og kast så fx en valnød med skal ind på banen. Katten spurter efter bolden over det glatte underlag, og hvergang nødden rammer vægge osv rekussjerer den hurtigt videre som en hockeypuck – eller en spillevende mus!

For hunde gælder det altid, at mad er et ubetinget gode, som man er villig til at gøre nærmest hvad som helst for – hvilke da også ofte er ganske underholdende at se på! Derfor vil du kunne udnytte hundens madglæde til at holde den fysisk i gang, og der findes da også meget specialdesignet legetøj, hvor hunden skal skubbe rundt med en terning eller bold, for at få foderpiller. Men du kan også gøre hunden en tjeneste, og udfordre den med endnu mere intellektuelt arbejde. Gem hundens foderpiller rundt omkring i kroge og hjørner, så styrker du dens medfødte evner som sporingsekspert. Skift jævntligt gemmesteder, så den ikke bare kommer ind i en vane.

 

Er det tydeligt at dit dyr ikke har det optimalt indenfor, fordi muligheden for at bruge timevis udenfor i den friske luft ligger så dybt i racens natur, så bør du handle på det. Aktive racer såsom labrador, schæfer og dansk-svensk-gårdhund kan let få problemer ikke blot med fedme og dertilhørende sygdomme, men også blive deprimerede, fordi de ikke kan udføre de arbejdslignende aktiviteter, de er avlet til. Bor du i nærheden af større trafikårer som katteejer er det forståeligt, at du ikke ønsker at udsætte katten for risikoen af at blive kørt over. Men jægerinstinktet lægger dybt i mange katte, og enhver kat har en naturlige trang til at have deres eget udendørsterritorie og at snuse til spor af andre katte, også selvom din kat ikke er det mest sociale type. Du bør derfor grundlæggende overveje, om din hund eller kat ville trives bedre, hvis du fx flyttede i rækkehus med mindre have, hvor dyret sikkert kunne opholde sig om dagen. Her finder du en ræke solide sparetips til hvordan du kan finde ny, måske endda billigere leje- eller almenbolig med bedre plads til dig og ikke mindst dine dyr.